Ørkenrockerne Tinariwen er et af mange maliske bands, der har vundet international anerkendelse. Foto: David Bailey MBE, Flickr.com
TEMA – MUSIK I AFRIKA: På trods af trusler og tv-stationers censur af hans sange, rapper Amkoullel stædigt videre for et frit og demokratisk Mali.
Af Dennis Kjærsgaard Sørensen
”Det er en SOS. Vi er i undtagelsestilstand”. Der er kraft bag ordene, når de tordner fra Amkoullels rappende læber ud gennem højtalerne. Teksten stammer fra en sang, der blev udgivet i kølvandet på militærkuppet i Mali tilbage i marts måned sidste år. Sangens titel er ganske enkelt S.O.S. Det er et opråb til maliere om at tage ansvar. Det er en protest mod tingenes tilstand.
Amkoullel repræsenterer et væld af unge maliske musikere, der bruger hiphop og rapmusik til at sprede politiske budskaber. Langt væk er de pengefikserede bling-bling idealer. Hos de politisk bevidste rappere i Mali besynger man i stedet demokrati og frihed.
Truslen mod Malis demokrati
Situationen i det tidligere hæderkronede demokratiske Mali er på alle måder alvorlig. Konflikten udsprang i den nordøstlige del af landet, hvor Tuareg-rebeller hjemvendt fra Libyen og bevæbnet til tænderne meddelte, at det nordlige Mali var en separat region. Oprøret satte pres på det i forvejen overbelastede maliske militær, og i marts vendte militæret sig mod den siddende præsident og kuppede sig til magten.
Statskuppet efterlod sig et politisk tomrum, som blev udnyttet af islamistiske grupper, der siden har indført en streng fortolkning af sharialovgivningen i den nordøstlige del af landet. Det har ført en række dårligdomme med sig, og FN har betegnet situationen i Mali som en humanitær krise.
Men kuppet og den tilspidsede situation i Mali har samtidig fået rapmusikerne på barrikaderne. Amkoullel med det borgerlige navn Issiaka Bâ, der er bosat i Malis hovedstad Bamako, har været med til at danne en gruppe af rappere og aktivister under navnet Plus Jamais Ça (På dansk: Aldrig igen). Truslen mod demokratiet var en af årsagerne til Amkoullel dannede Plus Jamais Ça.
”Hiphop handler for mig om at give en stemme til dem, der ingen stemme har” fortæller den 33-årig Amkoullel. For Amkoullel er hiphop en livsstil, men samtidig er den også et redskab, der kan bruges til at sprede politiske budskaber.
”Et positivt budskab er et aktivistisk budskab, og derfor handler mine tekster om demokrati, frihed, uddannelse, det afrikanske selvbillede, immigration og politik” siger Amkoullel.
“Nu er det nok!”
Udover Plus Jamais Ça har et andet malisk rapkollektiv ved navn Les Sofas de la République givet afløb for deres frustrationer gennem rim og rytmer. De er ligesom Amkoullel utilfredse med den tilstand landet befinder sig i. Bare ti dage efter kuppet udgav Les Sofas de la République nummeret Ca Suffit! (På dansk: Nu er det nok!), der angriber landets korrupte ledere, demagoger og profitmagere.
Bruce Whitehouse, antropolog og adjunkt ved Lehigh University i USA, har været bosat i Bamako. Han er imponeret over antallet af rappere, der stod frem efter militærkuppet.
”Det var modigt af disse rappere at stå frem med et budskab om, at de politiske magthavere skulle respektere landets forfatning”, siger han.
Halvdelen af den maliske befolkning er under 16 år, hvorfor de unge udgør den største demografiske gruppe i landet. Men de er samtidig de største tabere i Malis tilbagefald, hvor dysfunktionelle skoler og en akut mangel på jobmuligheder er en del af hverdagen.
Rappernes mål er ifølge Bruce Whitehouse at mobilisere denne gruppe af unge mennesker.
”Gennem hiphoppens sprog har de været i stand til at nå et publikum, der ikke normalt ville være modtagelige overfor sådanne budskaber,” siger han og fortsætter:
”Deres mission er en fundamental demokratisk mission. De vil have borgerne til at engagere sig politisk. De vil have folket til at tage ansvar for deres politiske valg, og de vil fortælle folket om konsekvenserne ved disse valg.”
Amkoullel mener selv, at rapperen er i en unik position.
”Hiphoppen kan rejse spørgsmål, som folk selv er bange for at spørge, altså tage fat i tabubelagte emner, folk normalt vil undgå at tale om. Man må tvinge folk til at indse sandheden.”
Trusler og statsmediernes censur
Men at sige sandheden lader sig ikke gøre uden omkostninger og besvær, har Amkoullel erfaret. Han er flere gange blevet truet på livet, og de statslige tv-stationer har forbudt at spille hans musikvideoer. Men dette ser Amkoullel blot som et tegn på, at indsatsen ikke er forgæves.
”Hvorfor blokerer nationalt tv mine musikvideoer og mine sange?” spørger han retorisk. ”Det betyder, at de (magteliterne red.) er bange for noget,” lyder det fra Amkoullel.
Bruce Whitehouse mener dog, at censuren er en af de største forhindringer for, at rapperne kan opnå større gennemslagskraft.
”Problemet er, at deres sange ikke får sendetid på statsligt tv. Og måden, folk oplever musik på, er som regel ved at se disse videoer. Særligt de unge kvinder bliver svære at nå uden tv-eksponering”, siger Whitehouse.
Udfordringen for rappere som Amkoullel er ifølge Bruce Whitehouse ganske klar.
”Det gælder om at få budskabet spredt udenfor rap-fællesskabet til andre mere traditionelle musikgenrer, da man derved vil være i stand til at nå et ældre publikum, ikke blot i byerne, men også ude på landet”.
På trods af forhindringerne er Amkoullel fortrøstningsfuld. Han vil ikke give op.
”Vi skal ikke være bange for at kæmpe for vores rettigheder. Vi skal ikke acceptere situationen her i Mali.”
Historien er en del af Afrikablog.dk’s tema om den afrikanske musikscene. Læs resten af temaet her
