Det er mere end svært at tjene penge på at være musiker i Afrika. Foto: sergis blog, Flickr.com
TEMA – MUSIK I AFRIKA: På afrikanske gadehjørner sælger musikpirater bunkevis af billige kopi-cd’er. Piraterne har i årevis solgt ud af musikernes overskud og gjort musikeres drømme om en glorværdig karriere til et afrikansk fatamorgana.
Af Emilie Lebech Kaae og Jeppe Hedegaard
”Hvis der ikke var nogen pirater, så kunne jeg have købt en ø, hvis man ser på det antal af sange, som jeg har komponeret i min mere end 30-årige karriere.”
Sådan opgjorde Thione Seck, en af de mest kendte musikere i Senegal, tidligere sit økonomiske tab over for en lokal senegalesisk avis.
Musikpirater i Senegal og en lang række andre afrikanske lande har i mange år tjent penge på at kopiere den mest populære lokale musik og sælge den på gaden for næsten ingen penge. De ivrige pirater har haft held til at udbrede musikken til selv de fattigste afrikanske udkantsområder, men problemet er, at kunstnerne, der har komponeret musikken, ikke tjener en krone på de mange kopiudgaver af deres musik.
I det vestafrikanske land Senegal har størstedelen af de lokale musikere svært ved at tjene penge på musikken, og det på trods af, at landet – ligesom mange af sine nabolande – har stolte musiktraditioner og en meget populær musikindustri.
Ifølge Verdensbankens African Music Project er det kun ganske få af de anslåede 30.000 senegalesiske musikere, der når igennem nåleøjet, og i gennemsnit tjener en musiker mindre end en almindelig senegaleser.
Wale Ewedemi, der indtil for nylig var direktør for Creative Entrepreneurs Association of Nigeria, mener, at de afrikanske musikpirater bærer en stor del af ansvaret for, at selv succesfulde afrikanske kunstnere i dag har svært ved at leve af deres musik.
”I det sydlige Afrika bliver musikken solgt til en god pris. I Vestafrika er det lidt anderledes. Royalty-systemet virker ikke. Cd’erne bliver solgt for næsten ingenting, fordi piratkopieringen er meget, meget omfattende. Musikerne tjener ikke mange penge på deres cd’er,” siger Wale Ewedemi til Afrikablog.dk. I dag står han i spidsen for den nigerianske radiokanal Blaze 91.5 FM.
Sælger brændte cd’er på gaden
I årevis har musikere i Vesten ligeledes kæmpet en hård kamp mod musikpirater, men hvor Vestens pirater gemmer sig bag computerskærme, foregår de afrikanske musikpiraters handel med kopimusik helt åbenlyst på gadehjørner i afrikanske storbyer.
I Vestafrikas mest befolkede land Nigeria, hvor musikpirateriet er særligt udbredt, startede problemerne i en anden af landets kreative industrier. Den nigerianske filmindustri, der på verdensplan kun er overgået af de amerikanske filmfolk fra Hollywood, voksede sig på få år enorm med hjælp fra pirater, der effektivt fordelte billige kopiudgaver af filmene til alle afkroge af landet. I dag har de samme pirater ifølge Ewedemi udvidet sortimentet til også at gælde kopi-cd’er med de mest populære vestafrikanske musikere.
Ifølge en artikel fra den sydafrikanske avis Sunday Times er op mod 90 procent af al musik i Vestafrika kopieret, men også i dele af det sydlige Afrika og i Østafrika er piratindustrien stor. I 2011 har Kenya Copyrights Board Legal dokumenteret, at 90 procent af alle afspillede sange i Kenya lig er piratkopierede. Derved går de kenyanske musikere, der står bag musikken, glip af indtjeningen.
Flere eksperter peger på, at den afrikanske lovgivning bærer en stor del af skylden. Blandt andet beskyldes pladeselskaberne for at underbetale musikerne, radiostationer ignorerer licenser og regeringerne lægger specielle afgifter på koncertstederne, der får overskuddet til at svinde ind til et minimum.
Den væsentligste og mest synlige årsag er dog netop pirateri.
”En musiker laver sin musik, mens en anden kopierer det og alle pengene går så direkte i hans lomme,” sagde den tidligere chef for musikernes sammenslutning i Ghana, Sidiku Buari, til den sydafrikanske avis, Sunday Times.
Internettet giver struktur
Men måske er der håb forude for musikerne. Internettet har nemlig tilbudt musikbranchen en struktur, der aldrig har kunnet slå igennem i Europa.
”Internettet er en ret stor industri for musikerne. Det skaber struktur. Vi har aldrig tidligere haft struktur i musikbranchen (i Afrika red.). Alle bruger mobiltelefoner, fordi vi næsten ikke har nogen fastnettelefoner i Afrika, og mange begynder at købe smartphones,” fortæller Wale Ewedemi.
Med tiltag som Sydafrikas TruSpot og Nigerias iROKING, der er en pendant til det svenske Spotify, vi kender herhjemme, tilbyder internettet nu den platform, de afrikanske musikere har manglet hidtil.
På bare syv måneder nåede iROKING 100.000 brugere. Det noget mere etablerede TruSpot kan bryste sig af 8 millioner besøgende og 80.000 daglige brugere.
”iROKING handler om at hjælpe afrikanske musikere og deres fans med at nå hinanden. Forhåbentlig kan det kickstarte musikbranchen i Nigeria,” siger iROKINGs direktør Michael Ugwu på firmaets blog og fortsætter:
”Det rå talent i Nigeria er derude. Vi har skabt en simpel platform, der tilbyder resten af verden fantastisk nigeriansk musik; hvad enten man har adgang via computer, tablet eller smartphone tilbyder vi musik altid og alle steder.”
Langt fra alle afrikanere har adgang til et TV. Derimod har et stadigt stigende antal en mobiltelefon og flere og flere køber smartphones.
”Hvis du vil have din sang til at blive populær, så er det første du skal gøre at lægge den på internettet. Og så kan folk downloade den på deres mobiltelefon. Det er en meget hurtigere måde at få din musik ud til mange. Folk bruger deres mobiltelefon eller deres bærbare computer til at høre musik på,” siger Wale Ewedemi.
Historien er en del af Afrikablog.dk’s tema om den afrikanske musikscene. Læs resten af temaet her
