Sydafrikanske Die Antwoord kalder deres musik for zef music. Foto: Youtube
TEMA – MUSIK I AFRIKA: Med udgangspunkt i de afrikanske rødder og inspireret af alt fra hip hop til blues har en række nye musikgenrer udviklet sig på det afrikanske kontinent gennem tiderne. Afrikablog.dk serverer et udpluk af dem her.
Af Kristina Helena Kristensen
Bongo Flava
Bongo flava er det tanzaniske svar på hip hop. Genren har udviklet sig fra den amerikanske udgave af hip hop og er samtidig inspireret af reggae og R&B men også af traditionelle tanzaniske genrer som taarab og dansi.
Der bliver både rappet på engelsk og swahili, og selvom bongo flava er udsprunget af den amerikanske hip hop, har stilen et klart afrikansk aftryk og er helt sin egen.
Bongo flava er især populær blandt de unge i Tanzania og har også spredt over grænsen til nabolandene Uganda og Kenya. De seneste år har Tanzanias svar på hip hop endda nået vestlige markeder blandt andet gennem Mzungu Kichaa her i Danmark.
Juma Nature er en af de store bongo flava-artister i Tanzania. Han kommer fra den fattige del af Dar es Salaam og rapper om emner som fattigdom, aids og klasseforskelle.
Desert Blues
Desert blues har især udviklet sig i området omkring den sub-sahariske ørken. Musikken reflekterer livet som nomadefolk i det sydlige Sahara som for eksempel tæller Tuareg-folket i Mali også kaldet ’det blå folk’, som udvandrede fra det nordlige Afrika til blandt andet Mali i 400-tallet.
Både blues og reggae, som har rødder i Afrika har haft indflydelse på genren, og således er cirklen fuldendt.
En af pionererne inden for desert blues er maliske Ali Farka Touré, som gik fra at lave musik på traditionelle afrikanske instrumenter til at spille guitar inspireret af amerikansk blues. I mikset mellem den traditionelle maliske musik og den amerikanske blues blev desert blues født.
Et anden desert blues band er Terakaft, som betyder ’karavane’ på tuaregernes sprog. De skulle oprindelig have spillet på Roskilde Festivalen i 2012, men blev erstattet af bandet Tamikrest, da ørkenrockerne fra Terakraft fik visa-problemer før deres Europa-turné.
Til gengæld har Roskilde Festivalen tidligere haft besøg af en anden tuaregisk rockgruppe, da Tinariwen i 2010 gæstede festivalen og fik store roser med på vejen. “En drømmende puls, som du falder ned i og som leverer trance,” skrev Gaffa blandt andet og uddelte seks stjerner til bandet.
Afrobeat
Afrobeat opstod i Nigeria i 1960’erne med nigerianske Fela Kuti som fyrtårn. Det er en kombination af den traditionelle yorubamusik, jazz, highlife og funk.
Det karakteristiske ved afrobeat er, at det bliver spillet i bigbands med op til 30 medlemmer. Det er en meget energisk musikstil og sangene er ofte lange, hvilket kan få publikum ind i en trancelignende tilstand.
Nigerianske D’banj er en af de moderne afrobeat-musiker, som er nået til tops. Han har haft succes med at blande genren med elektroniske beats og har blandt andet vundet prisen for bedste musiker til den afrikanske udgave af MTV Music Awards.
Zef
Ordet zef betyder noget i retning af almindelig på afrikaans. Det dækker over en subkultur som især er udbredt i den hvide, lavere middelklasse i Sydafrika, hvor tilhængerne dyrker det at være white trash-stilen.
Zef er samtidig en musikstil ifølge det sydafrikanske band Die Antwoord, som identificerer sig selv med zef-stilen.
Die Antwoord mener selv, at stilen repræsenterer Sydafrika, men kritikere har påpeget, at den nærmere repræsenterer det hvide Sydafrika.
Die Antwoord, som betyder “svaret” på afrikaans laver en blanding af elektropop, rap og rave-musik og rapper på en blanding af engelsk og afrikaans.
Soukous
Soukous er en stilart inden for afrikansk populærmusik. Genren opstod i 1940’ernes Congo og spredte sig hurtigt til resten af kontinentet. Soukous er også kendt som Congo i Vestafrika og Lingala i Kenya, Uganda og Tanzania efter det sprog, der bliver sunget på. Navnet soukous stammer fra det franske ord secousse, som betyder, ”at ryste”.
Ndombolo er en hurtigere udgave af Soukous og også navnet på en dansestil, som i nogle lande opfattes som stødende.
En af de populære artister er Koffi Olomide:
Highlife
Highlife opstod i Ghana i starten af det 20 århundrede og spredte sig til Sierra Leone, Nigeria og andre vestafrikanske lande i 1920’erne.
Highlife er karakteriseret ved jazzede toner og guitar. Siden er undergenren hiplife kommet til, som mikser highlife med hip hop og henter inspiration fra dancehall og reggae.
Musikstilen Hiplife blev skabt af det etniske ghanesiske folk Akan, som holder til i regionen Akanland, der ligger ved kysten ud til Guinea-bugten øst for Elfenbenskysten og strækker sig indover et område af det sydlige Ghana. Stilen har spredt sig i Vestafrika såvel som i Vesten.
Azonto
Anzonto er ikke en musikgenre, men har til gengæld indtaget den ghanesiske musikscene. Anzonto er en dansestil, og azonto-feberen raser ikke kun i Ghana og de omkringliggende lande, men også i blandt andet London, hvor den er meget hypet for tiden.
Dansen har udviklet sig op gennem 00’erne som en kombination af flere lokale danse-moves fra Ghana blandt andet fra en dans, hvorigennem den dansende udtrykker sin profession.
Det er i det hele taget en meget kommunikativ dans, og den bliver både brugt til at bejle til pigerne på dansegulvet, såvel som på gaden og sågar til gudstjenester.
