Mand sælger benzin på gaden i byen Abomey i Benin. Foto: Adam Jones, Ph.D., Flickr
I Benin er handicappede i stor stil begyndt at smugle billig, nigeriansk benzin over grænsen i ombyggede kørestole. Smugleriet holder tusinder beskæftigede, men er et stort problem for regeringen i Benin.
Af Emilie Lebech Kaae
Der er få job i udsigt for beninske Isaac, der som barn blev ramt af polio, og som siden har været bundet til sin kørestol. Én jobmulighed som flere, der er i samme situation som Isaac, er begyndt at benytte sig af, er smugling. Det er en beskæftigelse, som tillader, at Isaac og hans medsammensvorne lige akkurat kan holde skindet på næsen.
Når natten falder på tæt ved grænsen mellem Benin og Nigeria, myldrer det frem med hjemmebyggede kørestole på de sandede veje, der forbinder de to lande.
Køretøjerne er en slags ombyggede scootere, der er designet til handicappede – og til på samme tid at skjule fire 50-liters dunke. Dunkene fyldes med billig, nigeriansk benzin, som fragtes tilbage over grænsen og ind i Benin. Det skriver The Guardian.
Derved sikres tusinder en økonomisk livline i et land, der har en af verdens højeste fattigdomsrater, og hvor handicappede er ofre for social udstødelse.
Lavt bevogtede grænser
”På grund af vores handicap er der ikke mange grænsemyndigheder, der gider at beskæftige sig med os. De stiller ingen spørgsmål, og vi kan krydse grænsen så let som ingenting,” fortæller den listige kørestolsbruger Isaac til The Guardian.
Smugling er ikke en ukendt sag for grænsebetjentene, der nævner kakao, fjerkræ og genbrugstøj som de mest smuglede genstande. Men et netværk af benzinsmuglere vinder frem.
Smuglerne fylder deres dunke med billig, nigerianske benzin, inden de vender tilbage til Benin, hvor de sælger det for en pris, der ligger et godt stykke under den officielle.
”Der er så mange, der gør det nu, at enkelte grænsekontrollører er begyndt at opkræve kørestolsbrugerne et afkast af profitten,” siger Isaac til the Guardian.
Milliontab for regeringen
Chefen for Benins handels- og erhvervsafdeling, Claude Allagbe, fortæller, at perioder med øget grænsebevogtning, der kunne komme problemet til livs, vil have en meget lav indflydelse, så længe den nigerianske benzin er så meget billigere i hjemlandet end i Benin.
Regeringen i Nigeria, der er Afrikas største olieproducent, har i årtier fulgt befolkningens krav om at holde prisen på benzin på et minimum.
Den omfattende smugling er et stort problem for Benins økonomi, der lider under de manglende skatteindtægter.
”Benin taber omkring 40 billioner CFA franc (400 millioner red.) hvert år i indtægter, der kunne opnås i beskatning af lovligt importeret brændstof. Men i virkeligheden står vi overfor den umulige opgave, det er at opløse de mange smuglernetværk,” siger Allagbe til The Guardian.
Smugling er udbredt i Afrika, der har mange lavt bevogtede grænseovergange. For eksempel er handicappede smuglere heller ikke et ukendt fænomen i Congo.
En kæmpe arbejdsplads
Myndighederne er fuldt ud bevidste om, at smugleriet sikrer tusinder et job, selvom arbejdet ikke tåler dagens lys.
Det anslås, at det smuglede brændstof udgør omkring trefjerdedele af Benins samlede benzinforbrug. Størstedelen af salget foregår fra små borde langs vejkanten.
”Jeg ved ikke, hvorfor myndighederne vil have os til at stoppe med det her. Vi er virkelig godt organiserede. Alle overlever på grund af os, selv de store forretningsforetagender,” fortæller Rodrigue, der ejer tre ”benzinstationer” i byen Ouidah, til The Guardians udsendte.
Der synes således ikke umiddelbart at være en vej ud af smuglerforetagenet for regeringen i Benin. Imens fortsætter Isaac og hans ligesindede deres arbejde.
